Fredag den 19. februar: Borgmester-reception og venindewhisky
Mine venner kommenterer af og til vittigt på, at jeg kalder Henning Nyhuus for min borgmester. Ikke desto mindre, så er det det han er. Han var mit partis borgmesterkandidat da vi sammen knoklede for at vinde det første valg i den ny Randers Kommunes historie, og ikke mindst, så var han i dén grad min borgmester i mine 3 ½ år som nybagt byrådsmedlem. Men det gode ved Henning er nu også netop dét, at når jeg taler med vidt forskellige randrusianere, så er det netop det samme de føler. Han er deres borgmester. Det bar dagens fødselsdagsreceptionen på Laksetorvet også præg af. Den store forhal var stuvende fuld af medarbejdere, foreningsaktive, erhvervsfolk og andre fra kommunen og udefra, der ville ønske Henning tillykke med de 60 år. Fødselaren strålede, og lejligheden til at bruge et par timer på at fejre ham var en dejlig næsten-afslutning på en uge som ganske vist ikke har budt på voldsomt meget ferie, men hvor jeg har nydt at kunne arbejde hjemme fra Randers, fordi der er mødefri på Borgen. Så jeg har, udover at vikariere som retsordfører på et par sager og tilbringe en god del tid foran computeren, nået at besøge både familien i Over Fussing, veninden som lige er blevet mor og min guddatter Anna Maj på tre år.
I aften har jeg en whisky-date med min gamle byrådskollega Louise Høegh fra Venstre, som jeg også er ambassadør for Kræftens Bekæmpelse i Randers sammen med. En god lektie jeg har med mig fra byrådsarbejdet er, at man godt kan have det hyggeligt sammen selv om man er politisk uenige. Desuden kender jeg ikke mange kvinder som kan lide whisky, så når man støder på én, er det jo om at holde fast i hende!

Lørdag den 20. februar: Tre nye medlemmer på en time
Da jeg lidt klatøjet hopper ind i min gamle gruppeformand Leif Gades bil for at tage ned og bemande den socialdemokratiske stand på årets Randersmesse, er jeg glad for at det ikke blev alt for sent i aftes. Trætheden forsvinder dog så snart vi kommer i gang. Som sædvanligt er messen velbesøgt, og det er vores stand heldigvis også. Folk vil rigtig gerne høre om vores svar på den økonomiske krise og de alt for lange arbejdsløshedskøer, og på en time får vi tre nye medlemmer.

Mandag den 22. februar: Biksemad, genvalg og rokaderygter
Det er rigtig længe siden jeg sidst har fået biksemad, så jeg bliver gevaldigt begejstret da jeg opdager, at netop en ordentlig gang biksemad er første punkt på dagsordenen til den årlige generalforsamling hos Socialdemokraterne i Vorup-Assentoft. Punktet forløber rigtig godt, ligesom i øvrigt resten af dagsordenen. Jeg selv er også på valg, da det er kredsens partiforeninger som hvert år indstiller hvem de ønsker som folketingskandidat. Heldigvis synes de i Vorup-Assentoft at jeg skal blive ved, så nu er jeg officielt en fjerdedel genvalgt som kandidat.
På mødet diskuterer vi også, hvornår Løkke mon vil lave sin ministerrokade. Da jeg ved 23-tiden når hjem til min lejlighed på Mariagervej og tænder for TV2 News, er jeg ret glad for, at jeg ikke kom med alt for bastante analyser af tidspunktet for rokaden – for han er allerede i gang! Det er rigtig svært at gå i seng, når nye ministerrygter tikker ind hvert andet minut. Men jeg skal af sted mod København 5.15 i morgen, så jeg er nødt det. Ender med at sove med fjernsynet tændt og døren mellem stue og soveværelse åbent, så jeg i det mindste kan høre opdateringerne.

Tirsdag den 23. februar: Lang rokadedag
En lang dag på Borgen, som selvfølgelig emmer af analyser og sladder om ministerrokaden. En del møder bliver aflyst, særligt på områder med nye ministre. Det er fair nok, selvom jeg selvfølgelig er rigtig spændt på at møde de nye ministre inden for mine områder. Allerede i morgen får jeg dog chancen for at prøvekøre både Haarder, som skal være Indenrigs- og sundhedsminister, og den ny socialminister Benedikte Kiær. Jeg håber selvfølgelig at de vil udstikke en ny linie overfor børnene, de ældre, og samfundets svageste, selvom jeg godt ved at det er meget at håbe på. Men jeg bliver enig med mig selv om, at i dag håber vi, og i morgen tester vi. Jeg glæder mig.

Onsdag den 24. februar: Nye ministre – gammel politik
Dagen bliver selvfølgelig præget af, at regeringen fremlægger sine ønsker for Danmark 2020 og sit konvergensprogram. Selvom 2020-programmet er meget overfladisk, er det alligevel befriende at diskussionerne nu kan handle om de reelle politiske forskelle, frem for om ferier på Tenerife og om statsministerens datter har brækket benet eller ej.
Finansministeren gentager sine planer om nulvækst i kommunerne. Nulvækst er et smart ord, for det lyder da ret uskadeligt. Problemet er bare, at den såkaldte nulvækst er lig med besparelser og fyresedler til pædagoger, skolelærere og sosu-medarbejdere, og ifølge tallene i konvergensprogrammet også langt flere end de 5000 fuldtidsstillinger i 2011 og 10.000 i 2012 som vi først havde regnet os frem til. Så jeg er voldsomt bekymret. Heldigvis har jeg allerede sidst på dagen mulighed for at bore nærmere i planerne, da de §20-spørgsmål jeg har stillet netop handler om nulvækst. Og jeg har det sjældne privilegium at få lov til at konfrontere hele to nye ministre. Normalt må et folketingsmedlem kun stille spørgsmål til én minister i Folketingets onsdagsspørgetid. Men fordi Indenrigs- og socialministeriet siden jeg indsendte mine to spørgsmål er blevet splittet op i henholdsvis et Socialministerium og et Sundheds- og Indenrigsministerium, skal jeg først på mod Benedikte Kiær og bagefter Haarder.
Begge brillierer i den ministerielle disciplin at tale udenom, og vil ikke forholde sig til nedskæringerne. Jeg ender med at invitere Bertel Haarder på praktikophold i Randers, så han selv kan opleve at sidde som byrådsmedlem og ikke have andre valgmuligheder end om det er plejepersonale eller pædagoger der skal fyres. Bertel har aldrig selv været kommunalpolitiker, så jeg tror det ville være rigtig sundt for ham at prøve at komme udenfor Borgens tykke mure. Jeg håber at han takker ja til tilbudet. Efter Haarder og jeg har lukket og slukket i salen, er det tid til at forberede de næste dages samråd med socialministeren. I morgen handler det om madpakkeordningskaoset, og fredag om sikring af barnets tarv i anbringelsessager. Begge vigtige sager for Randers, og gode lejligheder til at finde ud af, hvor den nye minister står.