Invester i fremtidens arbejdsmarked

Vores svar på globaliseringens udfordringer skal være, at vi hele tiden uddanner og opkvalificerer vores arbejdsstyrke. Gratis og ordentlig efteruddannelse er essentielt i forhold til dem der er blevet arbejdsløse, eller som måske har været det længe. Men det er lige så vigtigt, at vi også har fokus på en opkvalificering af dem, som allerede er i job. Dels er det afgørende for vore virksomheders fortsatte vækst, og dels kan en opgradering af for eksempel en ufaglært medarbejder, åbne plads for én af dem der stod udenfor – en plads som det er nemmere for den arbejdsløse at kvalificere sig til.

Flere af vore lokale virksomheder viser allerede gode toner – som et enkelt eksempel kan nævnes Bombardier, med Onkel Ibs garage og den sociale tillidsmand. Men der er stadig mange virksomheder, for hvem det virker uoverkommeligt at finde de økonomiske og menneskelige ressourcer som rummeligheden kan fordre. Det er nødvendigt at vi gør starten lettere for dem, samt synliggør de store gevinster som rummeligheden har på sigt – også for virksomhedens bundlinie, når vi formår at udnytte de eksisterende ressourcer snarere end at være tvunget til at hente arbejdskraft i udlandet, og når ledere, mellemledere og medarbejderes rummelighed og sociale kompetencer øges, til glæde og gavn for alle.

 
 
 
 

Dan anbefaler Maja

danj_-_lilleJeg har fulgt Maja Panduro gennem hendes arbejde i Randers Byråd. Et arbejde hvor jeg især har lagt mærke til Majas store og varme engagement i social- og børnepolitik. Hvor Maja kæmper for, at alle skal have en chance uanset social, etnisk eller familiemæssig baggrund.

Dan Jørgensen
Medlem af Europa-parlamentet

Læs mere
...og se, hvem der også anbefaler Maja

Mød Maja på Facebook
 
 
 
Maja Panduro | Tlf.: 3337 4029 | Mobil: 6162 4986 | E-mail: maja.panduro@ft.dk