Alle skal med

Uligheden i Danmark bliver større, de rige bliver rigere, de fattige bliver tabt, og regeringens usolidariske politik bærer en stor del af skylden.

Kampen for de svageste er den væsentligste drivkraft i mit politiske engagement. I Danmark vokser over 40.000 børn op med forældre, der er så fattige, at de ikke har råd til at betale et fodboldkontingent eller en fødselsdagsfest for klassen, blandt andet som en følge af regeringens kontanthjælpsloft eller start-”hjælp”. Det er helt uacceptabelt.

Alle børn skal have en chance og ingen skal have tabt på forhånd - bare fordi de blev født i en "forkert" familie, i et "forkert" kvarter eller med et "forkert" efternavn.
Jeg mener, at vi bør indføre en officiel fattigdomsgrænse i Danmark - det er nødvendigt for, at vi kan komme i gang med at løse fattigdomsproblemet, i stedet for at diskussionen får lov at handle om definitioner og tal-fifleri, som vi efterhånden har set det mange gange under den borgerlige regering.

 
 
 
 

Dan anbefaler Maja

danj_-_lilleJeg har fulgt Maja Panduro gennem hendes arbejde i Randers Byråd. Et arbejde hvor jeg især har lagt mærke til Majas store og varme engagement i social- og børnepolitik. Hvor Maja kæmper for, at alle skal have en chance uanset social, etnisk eller familiemæssig baggrund.

Dan Jørgensen
Medlem af Europa-parlamentet

Læs mere
...og se, hvem der også anbefaler Maja

Mød Maja på Facebook
 
 
 
Maja Panduro | Tlf.: 3337 4029 | Mobil: 6162 4986 | E-mail: maja.panduro@ft.dk